Bliv SoLabvært

Planlæg din næste kreative oplevelser med SoLab. Vi sørger for alt. Du skal kun tænke på at afholde dit arrangement. Udfyld vores formular og start rejsen!

  • Tjen penge på din passion
  • Kom i selskab med andre kreative
  • Kundesupport & alt det administrative
  • Dedikation og knowhow
  • Markedsføring

Spørgsmål & svar

Hvem kan blive SoLabvært?

Det kræver, at du har erfaring med det håndværk, som du gerne vil undervise andre i. Det er ikke vigtigt, at du er uddannet, eller har flere års ekspertise. Du skal have lysten til at lære andre, og være specifik i din beskrivelse af workshop. Nogle er gode til at facilitere og lægge hus til, andre er gode til at undervise i helt konkrete teknikker. Begge er acceptable, når blot det er specificeret.

Hvilke gebyrer har SoLab?

I hele 2024 tilbyder vi et servicegebyr på blot 15% af bookingens subtotal. Servicegebyret stiger til 20 % i 2025, hvor vi har en større rækkevidde. Med et nedsat servicegebyr håber vi på, at du også vil være med til at skubbe SoLab ud over rampen og evt. gøre brug af eget netværk. Dette er ikke forventligt, men blot et ønske. Deltagere på dine workshops betaler typisk et betalingsgebyr på 2% af din pris. 

Hvor ofte skal jeg være vært?

Du styrer helt selv hvilke datoer, der skal være åbne for booking. Det aftaler vi løbende. Det er altså ikke et krav, at du skal have en fuldt booket kalender.

Hvad definerer en SoLab-vært?

Din vigtigste opgave som vært hos SoLab er at formå at give dine gæster en god oplevelse med at skabe noget nyt. At invitere dem hjem i eget hjem eller i et kendt trygt miljø er en vigtig faktor for, at det bliver en succesoplevelse. Det handler ikke om at afholde store, flotte workshops, men at fordybe sig sammen og være tilstede for den enkelte deltager. Det er at skabe en god oplevelse.

Små hold

Hos SoLab opfordrer vi ikke til at afholde store forsamlinger, hvor der ikke er tid eller rådighed til den enkelte. Det er helt nyt og spændende at starte op på en ny hobby, eller bare at begive sig i kast med noget nyt. Derfor opfordrer vi til at oprette små hold, når du skal facilitere en kreativ oplevelse.

Facilitator

Vær en facilitator fremfor at holde oplæg eller foredrag. Lige børn leger bedst. Din tilstedeværelse under selve oplevelsen er nærværende og nysgerrig på dine deltagere. Dine deltagere ønsker selv at prøve og teste af, og det er dig, der sætter rammerne, de kan gøre det i.

Trygt og hjemligt

At skabe et trygt og hjemlig miljø er essensen af det at være SoLab-vært. Se det som et fantastisk alternativ til kæmpe store workshops, eller kringlede YouTube-videoer. Du er en tryg person at spørge til råds.

Mød SoLabs værter

Mød nogle af SoLabs kreative sjæle, vores dedikerede værter, der ligesom dig brænder for at dele deres kunsthåndværk. Hos os kan du dykke ned i en verden af håndværk gennem vores værters inspirerende workshops. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med at afholde workshops, er SoLab behjælpelig med sparring. Alle krea-oplevelser tilrettelægges efter din erfaring. Vores nuværende værter faciliterer oplevelser inden for traditionelle og moderne teknikker fra brodering til tufting, fra syning til strikning, og fra perlelægning til mange andre kreative udtryksformer. Hvilken kreativ udtryksform ønsker du at facilitere?

Rikke Jensen

Workshopholder

Rikke, vores autodidakte workshopholder, afholder lærerige og hyggelige sykurser for alle.

Trine Alslev

Smykkemager

Om aftenen når hendes børn er puttet, så går Trine på opdagelse i hendes mange, mange perler.

Henriette Norup

Kreaentusiast

Henriette er uddannet tekstildesigner, og har en livslang passion for det kreative.

Pia Bertelsen

Broderist

Ved siden af sit arbejde broderer Louise og afholder små hyggelige broderiworkshops.

Dine fordele som SoLabvært

Som vært på vores platform får du mulighed for at omsætte din viden til indtjening ved at holde workshops. Drømmer du om at dele din ekspertise og tjene penge på det, gør vi det let for dig. For et beskedent honorar på 15% kommission af din pris, kan du nyde godt af følgende fordele:

1.

Det administrative

Vi håndterer alt og bruger mange ressourcer og systemer på at håndtere bookinger og billetter.

2.

Markedsføring

Markedsføring via sociale medier, nyhedsbrev, Google ads med mere. Vi arbejder kontinuerligt på at øge rækkevidden

3.

Kundesupport

Ombooking, bytte, retur – alt, der indebærer kundeservice, vi har din ryg!

4.

Udvikling

Vedligehold og omkostninger til diverse systemer. Vi vil gerne bygge endnu bedre processer og systemer

Fantastiske workshops og vores dedikerede team skabte en mindeværdig oplevelse for mig.

Workshopholder

Autodidakt syerske

Målgruppen

For en SoLab-vært er det vigtigt at vide, at målgruppen, der tilmelder sig vores workshops er begyndere. Nogle har aldrig prøvet det før, og andre har måske berørt det meget lidt. De fleste har lidt berøringsangste for at komme igang, så det er din opgave at vise, at give dem selvtillid og tro på, at de sagtens kan.